Cykel- og gangbro i København

Tæt ved H.C. Ørstedsværket har Zacho-Lind opført Belvederebroen - en 21 meter lang og 5 meter bred cykel- og gangbro.

Belvederebroen er designet af arkitektfirmaet SLA og bestilt af Københavns Kommune. Broen er en del af Havneringen, som er en 13 km lang rute rundt langs havnen i København.

Broen består af foldede røde stålplader, der er konstrueret efter principperne i origami. Det giver konstruktionen et let udtryk og en stor styrke.

Vi arbejdede undervejs i projektet meget med funderingen, blandt andet ved at lade vores landmålerteam foretage en kontinuerlig positionering af pæle og rammemaskine under udførelsen, hvilket gav en ekstraordinær nøjagtighed på alle pæle og optimerede funderingsdesignet på en svær undergrund.