Lærling i Zacho-Lind

Fællesskab, faglighed og ansvarlighed

I Zacho-Lind uddanner vi anlægsstruktører og bygningsstruktører. Det er vores målsætning at uddanne svende, der er karakteriseret ved at være gode håndværkere. Det sikrer vi ved at give vores lærlinge en bred uddannelse med fokus på fagligheden i et godt og socialt miljø – det giver nemlig både faglige og personlige kompetencer. Den høje kvalitet i uddannelsen betyder også, at vi gerne vil beholde så mange af vores svende som muligt. Vi ved nemlig, at de er blandt branchens dygtigste. 

I lære hos Zacho-Lind

Hos Zacho-Lind får du erfarne kollegaer, der tager dig under armen og viser dig, hvordan hverdagen er skruet sammen på en af vores byggepladser. I løbet af kort tid bliver du en fast del af et sjak, og du får en masse gode kollegaer, som gerne vil lære fra sig.

I løbet af din læretid bliver du udfordret og får løbende ansvar for forskellige opgaver, som forbereder dig til livet på arbejdsmarkedet. Hos os får du brugt både hænder og hoved, og du er med ude, hvor det sker, i al slags vejr. Her løser du spændende opgaver i et fællesskab, hvor faglighed og humor går hånd i hånd.

Anlægsstruktør 

Som anlægsstruktør-lærling i Zacho-Lind vil du blive lært op i alt fra anlæg af pladser og belægning til etablering af kloak og forsyningsledninger. Det er et varieret udendørsarbejde, der ofte involverer store og små gravemaskiner og stort fokus på trafiksikkerhed. Læs mere om kompetencerne i vores anlægsdivision.

Bygningsstruktør 

Som bygningsstruktør-lærling i Zacho-Lind vil du hovedsageligt blive tilknyttet projekter med broer, tunneler og andre betonbygværker. Du vil blive lært op i en række forskellige særlige støbeteknikker og -metoder, der bruges inden for faget. Læs mere om kompetencerne i vores betondivision.

Vores lærling Frederik fortæller mere om, hvordan det er at være i lære som bygningsstruktør i Zacho-Lind i denne video fra BJMF – Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening og A-kasse. 

Er du interesseret i en læreplads hos os,  så send gerne din ansøgning og dit CV via linket her.

Bemærk, at ansøgninger anses som personfølsomme, hvorfor vi kun kan behandle ansøgerne indsendt via ovenstående link.

Har du spørgsmål til uddannelserne, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 20 47 87 90.