Beton
Betonstøbning af fundamenter og byggerier
Et af Zacho-Linds væsentligste kompetenceområder er beton. Vores betondivision kan udføre alle former for in situ- og sprøjtestøbning og er vant til at udføre større betonentrepriser selv eller i tæt samarbejde med vores andre afdelinger.
Vi kan tilbyde både nyanlæg, renovering og nedbrydning af betonbygværker, overflader, facader mv. Derudover udfører vi fugtisolering og vandtætning af kældre, broer og parkeringshuse, nedbrydning med vandspuling og -skæring samt diamantboring.
Kompetencer

Betonbygværker

Broer, tunneler og trapper

Overflader

Fugtisolering og vandtætning

Facader og udbygninger

Vandspuling og -skæring
Betonarbejde til tiden
Zacho-Lind råder over stor faglig ekspertise i form af projektledere og formænd med mere end 20 års erfaring inden for betonarbejder.
Da vi udfører betonopgaverne med egne folk, er vi meget fleksible og kan tilkalde afdelingen præcis, når det passer i projektets tidsplan, uden at være afhængige af et andet betonfirma.
Vi har flere sjak i betonafdelingen og desuden et tæt samarbejde med Zacho-Linds andre afdelinger om at aftage ekstra medarbejdere i perioder med høj produktion, hvilket gør os i stand til at overholde skarpe deadlines.
Erfaring med betonopgaver
Med over 85 år i anlægsbranchen har Zacho-Lind en lang række større betonopgaver på CV’et, der spænder over mange forskellige discipliner inden for området. Af konkrete eksempler kan nævnes:
- Støbning af en ny større pumpestation i 10 meters dybde, hvor flere dele af støbearbejdet blev udført 4 meter under grundvandsspejlet
- Færdiggørelse af stationsforpladser til Metro Cityringen med kurvede og bølgende flader i beton.
- Renovering og opførelse af utallige broer for kommuner og for Vejdirektoratet, hvor vi har arbejdet med efterspændte konstruktioner, kunststofbelægninger og alle slags brobelægninger.
Seneste referencer

KLAR Forsyning A/S
Som led i en samlet plan for klimatilpasning af Buddinge udførte Zacho-Lind en ny pumpestation og nye regnvandsledninger på tværs af Buddingevej.

Region Hovedstaden, Nyt Bispebjerg Hospital
Fra slut 2019 til sommer 2020 stod vi for etablering af 2 x 25 meter tunnel samt 67 meter ø355-spildevandsledning på Nyt Hospital Bispebjerg.

Ejendomsselskabet af 25. januar 1971
Fra slut 2019 til forår 2020 stod vi for udbygning af en etageejendom i beton på Gl. Jernbanevej i Valby.