Siden Zacho-Lind fik den første maskine til styrbar underboring i 1996 er udviklingen gået stærkt. I dag er der stor efterspørgsel på at få lagt ledninger og kabler uden generende opgravning, og boremaskinen er blevet meget mere stabil og nøjagtig.
Maskinteknik har talt med Zacho-Lind om udviklingen inden for styrbar underboring. Læs artiklen fra Maskinteknik
Zacho-Lind råder i dag over fem maskiner til styrbar underboring, og de kan bore fra 32-710 mm. Zacho-Lind kan udføre opgravningsfrie løsninger ved hjælp af styret boring, rørsprængning, pipebursting, relining og jordfortrængning.
Zacho-Lind har i 2015 udført styrbar underboring på en række projekter inden for vand og kloak. Som eksempler kan nævnes:
- 3,3 km vandledninger for Vandværket Lyngen ved Salby Højelse
- 4,3 km vandledning ved Lavringe Kildeplads for HOFOR A/S. Vandledningerne er etableret dels med styrbar underboring og dels med relining.
- 6 km trykkloak ved Gadstrup, som underentreprenør på en opgave for Roskilde Forsyning
- Ø710 mm kloakledning på Artillerivej i København, som underentreprenør.