1. marts 2021

Direktør Poul Lauritzen fejrer 40 år i Zacho-Lind

Zacho-Linds direktør Poul Lauritzen fejrer 1. marts 2021 40-års jubilæum i Zacho-Lind. Læs her om den jyske ingeniør, der flyttede til København og blev entreprenør. Om byggekrise, nye markeder og en udvikling fra lille Frederiksbergfirma til stor sjællandsk entreprenørvirksomhed.

Sporet lægges

Mit arbejdsliv begyndte i entreprenørbranchen, som jeg ikke har forladt siden. Mens jeg blev uddannet teknisk assistent i Kolding, var jeg i praktik i et entreprenørfirma i min hjemby Fredericia. Jeg fik min interesse for ingeniørstudiet der i firmaet, og de anbefalede mig at læse videre. Jeg fik masser af viden i det firma og stort ansvar, selvom jeg ikke var ret gammel. Jeg gik og satte af på en helt ny skole, der skulle bygges, med gymnastiksal og to fløje. Da var jeg 17 år. Der fik jeg sådan set ansvaret for afsætningen. Og jeg gik rundt og var assistent for arbejdsledelsen. Det var faktisk et ret stort ansvar, kan man sige, for sådan en knægt.

Poul som praktikant hos firmaet Henning A. Nissen A/S

Da jeg var færdig som bygningsingeniør i ’79 fik jeg arbejde i det samme firma – Henning A. Nissen A/S hed det. Men efter et halvt års tid var der ingen vej udenom – jeg var nødt til at aftjene min værnepligt. Aftalen med firmaet var, at jeg kunne komme tilbage, når den var aftjent.

Da jeg kun havde et par måneder tilbage af værnepligten, var jeg inde på det gamle kontor. Og der kunne jeg godt mærke, at stemningen ikke var så god, for der var ikke nok at lave. De var ramt af byggekrisen og afmatningen i starten af 80’erne, og der var ikke arbejde til mig.

Fra Jylland til København

Jeg måtte søge noget andet, men på grund af krisen var der ikke så meget arbejde at få. Jeg ville gerne være entreprenør, for det havde jeg erfaring med. Og jeg havde også lysten til det, og det var det, jeg var uddannet til, kan man sige.

Så så jeg en dag en annonce fra Zacho-Lind i avisen. En lille annonce, hvor der stod “Ung ingeniør søges” hos Svend Zacho-Linds efterfølger, som det hed dengang. Kontor på Peter Bangs Vej 74 på Frederiksberg på 5. sal.

På det tidspunkt havde min kone og jeg en datter på halvandet år og boede i Fredericia. Vi havde meget familie på Fyn og i Jylland. Aftalen var egentlig, at jeg skulle søge noget arbejde på Fyn og i Jylland. Så kunne vi godt flytte, men helst ikke længere end det.


Vi blev nu enige om at jeg skulle søge stillingen alligevel. Min kone var ikke helt vild med det, men der var ikke andet at gøre – hvis jeg skulle have et job, måtte jeg jo tage det, der hvor der var et på det tidspunkt. Og den beslutning blev vi begge glade for.

En uges tid efter, at jeg havde sendt ansøgningen, var jeg til samtale med Steen Kristensen og Preben Schiødtz. De havde været kompagnoner i nogle år. Steen var ejer af firmaet efter Svend Zacho-Lind selv. Under samtalen sagde Steen: “Jamen jeg kan godt lide dig – du er ansat”. Så var det besluttet, og jeg startede 14 dage senere. Lidt heldigt fik vi fat i en lejlighed, flyttede ind om lørdagen, hvor jeg startede arbejde om mandagen. Det var lige på.

Foden ind på nye markeder

Jeg kom hurtigt i gang. Der i startfirserne var vi ikke så store, cirka 30-40 mand. Projektlederne var jo Steen, Preben og mig, kan man sige. Formændene ringede hjem og spurgte, hvis der var et eller andet, og så kom vi ud og så på det sammen. Men de styrede folkene og det hele – de var vores højre hånd. Det var en meget flad organisation.

Jeg beskæftigede mig mest med fjernvarme dengang. Vi havde mange faste kunder, men der var samtidig krise, så vi skulle finde på noget nyt. Det faldt sammen med, at naturgassen kom til Danmark, og der så jeg en mulighed i, at vi kunne blive en del af det.

Så jeg fik overtalt Preben og Steen til at vi skulle ansøge om at blive prækvalificeret til at få lov til at byde på de opgaver. Det lykkedes, og det åbnede op for mange sager, som vi kunne byde på. Vi lavede den første naturgasopgave i Herlev i ’83.

Næsten samtidig skulle fjernvarmen udbygges på Frederiksberg. Der var vi med fra starten og vandt den største entreprise. De opgaver var med til at sætte gang i nogle ting, så vi kunne investere i større maskiner.

En bobcat bliver til flere

I ’84 og ’85 udviklede firmaet sig virkelig meget, for indtil da havde vi haft en enkelt lille lastbil – sådan en Toyota Dyna på 3,5 tons, en ladvogn med plads til to mand, som man måtte køre med almindeligt kørekort. Men nu kom vi op på ca. hundrede mand, alene på gassen. Vi havde måske fem gravesjak kørende, retableringsfolk bagved og brolæggere, asfaltfolk og så videre. I ’84-’85 begyndte vi så at investere mere i maskiner, og vi fik både gravemaskiner, Bobcat mm., og grundstenen til vores maskinpark blev lagt.

Poul Lauritzen sammen med kompagnonerne Preben Schiødtz og Alex Christensen.


Tilbage i ’86-’87 kunne Preben og jeg godt se, at det ikke var holdbart med kontoret på Peter Bangs Vej. Så vi byggede en ejendom på en tom grund i Ishøj, tæt ved hvor Zacho-Lind har adresse nu. Vi valgte Ishøj, fordi logistikken er god, uanset hvor du skal hen, og også for vores medarbejdere der ofte kommer ind fra vest og syd. Det var en meget mindre grund end den, vi har nu, så det blev for småt i 2003.

Ind i ejerkredsen

Allerede til jobsamtalen sagde Preben og Steen, at man kunne arbejde sig ind i firmaet, for det var jo ikke et familiefirma. Og så svarede jeg, at det passede meget godt ind i mine planer. Selvom jeg jo slet ikke havde tænkt på det, på det tidspunkt.

Alex Christensen kom ind i ’94, og i ’97 købte han og jeg en del af aktierne. Firmaet var blevet for stort for mig at køre videre alene, og jeg var glad for, at vi fik Alex, som vi kendte fra branchen, ind. I 2003 købte vi Preben ud, og Steen var stoppet tilbage i ’93, så Alex og jeg fik et langt samarbejde som kompagnoner. Et samarbejde, jeg var virkelig glad for.

Poul på sit kontor

Da Alex kom, begyndte jeg at beskæftige mig mere med vand og fjernvarme, ud over gasopgaverne. Alex kom ind og lavede en del store projekter på vejarbejder, og det fik også betonafdelingen til at vokse. På den måde blev firmaet rykket inden for flere områder.

Styret boring begyndte vi på fra ’96. Vi gik jo og lavede de der gasprojekter, og på dem, var der nogle hollændere med maskiner til at trække rørene under. Jeg syntes, det var smart. En dag var jeg ude til en demonstration af en maskine, og kort tid efter købte vi den første. Senere var jeg med til at starte kontrolordningen for styret boring op. Så der blev mere styr på kvaliteten af det, der blev lavet.

Fra 2010 og frem kom der for alvor fart i vores fjernvarmeopgaver, og det har nu udviklet sig til en stor afdeling, hvor vi også har rørsmede ansat.

Fremtiden

Den nære fremtid ser jeg sådan, at vi fortsætter i sporet. Vi vil gerne arbejde inden for vores interessefelter. Det bliver de yngre kræfter, der skal sætte nye skibe i søen – der tænker jeg, at jeg har gjort min del. Når jeg ser tilbage, har det været mange spændende år, hvor jeg har været med til at præge virksomheden, og i dag står vi et rigtig godt sted med kompetencer inden for mange af anlægsområdets kernediscipliner.

Som følge af COVID-19 markeres jubilæet kun internt i Zacho-Lind.

Foto fra den coronavenlige markering af jubilæet.

Læs også…

Udskiftning af broer i Åmosen

Udskiftning af broer i Åmosen

I Åmosen tæt ved Lyngby Sø skal vi udskifte to træbroer for Lyngby-Taarbæk Kommune. Broerne har i nogle dage stået ...