(Foto: Rambøll)
Vi ønsker et stort tillykke til Ringsted Kommune, der i år løber med Brolæggerprisen for deres nye torv – et klimasikringsprojekt som vi i Zacho-Lind A/S stod i spidsen for i 2017-2018!
Vi er utrolig glade for at have været med på rejsen, hvor vores dygtige medarbejdere har sikret området mod fremtidens regnskyl ved etablering af bassiner og kanaler af granitsten. Samtidig er byens centrale plads blevet fornyet med ny belægning, træer, bede og inventar og derved blevet et attraktivt sted at opholde sig.
Prisoverrækkelsen vil finde sted midt oktober, og vi vil naturligvis deltage.
Om Brolæggerprisen
Brolæggerprisen uddeles hvert år af Brolæggerlauget til en bygherre, rådgiver eller arkitekt, der med et projekt eller flere projekter har vist nytænkning og iderigdom i forbindelse med belægningsarbejde.
Komiteen lægger på kreativitet, valg af materiale og den håndværksmæssige kvalitet, og derudover skal bygherren have udført et kvalificeret tilsyn.
Med prisen følger 25.000 kr., der skal bruges til udvikling i brolæggerfaget.