Zacho-Lind har vundet en ny klimatilpasningsopgave. Denne gang skal Zacho-Lind klimasikre Ringsted Torv. Bygherre på opgaven er Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning.
Renoveringen skal gøre torvet til et mere attraktivt opholdssted med blandt andet vandbassiner, træer og bænke. Samtidig skal de op mod 100 år gamle kloakrør, der løber under torvet, renoveres, og regnvandet skal ledes væk, så torvet bliver tilpasset fremtidens behov for klimasikring.
Zacho-Lind skal blandt andet:
- Erstatte den nuværende vej hen over torvet med en ny brostensbelagt vej.
- Udskifte kloakrør op til ø500 og ned i 4 meters dybde.
- Lægge en ny 180 meter lang regnvandsledning
- Etablere bassiner og vandrender til opsamling og bortledning af regnvand.
- Anlægge torvet med ny belægning i granitfliser.
- Plante træer.
Arbejdet er gået i gang og afsluttes sidst i 2017. Zacho-Lind er hovedentreprenør på opgaven og udfører selv størstedelen af arbejdet.