Vand
VAndledninger i en samlet løsning
I Zacho-Lind får du en samlet løsning til renovering og nyanlæg af vandforsyning med opgravning, styret boring og andre No Dig-metoder. Vi løser alle opgaver inden for området, såsom:
- nyanlæg af råvandsledninger, drikkevandsledninger, brønde mv.
- renovering og omlægning af vandledninger
- renovering af kildepladser og anlæg af pumpehuse
- renovering af vandværker
- rammeaftaler
- vagtordning og akutudkald.
Vi udfører både hoved-, total- og fagentrepriser og har faste samarbejdspartnere på VVS- og el-arbejder. Vores opgaver fordeler sig over hele Sjælland for mindre drikkevandsforsyninger såvel som store forsyningsselskaber.
Kompetencer
Vandledninger med No Dig
Vi har stor erfaring inden for No Dig-løsninger, som vi benytter på mange vandledningsopgaver. Vores afdeling for styret boring er en af markedets mest erfarne aktører, og vi udfører desuden mange opgaver med relining og bursting. No Dig-metoderne mindsker gener for omgivelserne.
Sikker drikkevandshåndtering
Hos os får du en professionel og sikker håndtering af vandforsyningen. Alle medarbejdere på vandforsyningsarbejder har gennemgået DDS-kurser. Kvalitetssikring og dokumentation har i det hele taget høj prioritet som en garanti til bygherre for, at vi lever op til kvalitets- og hygiejnekrav.
Løsningsorienteret samarbejdspartner
En ting er selve den tekniske udførelse, men i Zacho-Lind mestrer vi også alt det andet, der følger med opgaverne. Det kunne f.eks. være dialogen med vandforsyningens kunder om placering af stikledninger eller informationen om midlertidige afbrydelser af vandforsyningen.
Seneste referencer
Roskilde Kommune, Fors A/S
HOFOR A/S
Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S