Kontakt os på 43550790 eller zl@zacho-lind.dk

Lærling i Zacho-Lind

Hos Zacho-Lind uddanner vi blandt andet anlægsstruktører, bygningsstruktører, gartnere og brolæggere.

Det er Zacho-Linds målsætning at uddanne svende, der er karakteriserede ved at være gode håndværkere. Det sikrer vi ved at give vores lærlinge en bred uddannelse med fokus på fagligheden i et godt og socialt miljø, det giver nemlig både faglige og personlige kompetencer.

Den høje kvalitet i uddannelsen betyder også, at vi gerne vil beholde så mange af vores svende som muligt. Vi ved nemlig, at de er blandt branchens dygtigste.

At være elev hos Zacho-Lind

Hos Zacho-Lind får du erfarne kollegaer der tager dig under armen og viser dig, hvordan hverdagen er skruet sammen på en af vores byggepladser. I løbet af kort tid bliver du en fast del af et sjak, og du får en masse gode kolleger, som gerne vil lære fra sig.
I løbet af din læretid bliver du udfordret og får løbende ansvar for forskellige opgaver, som forbereder dig til livet på arbejdsmarkedet. Hos os får du brugt både hænder og hoved, og du er med ude, hvor det sker, i al slags vejr. Her løser du spændende opgaver i et fællesskab, hvor faglighed og humor går hånd i hånd.

Har du lyst til at høre mere om vores uddannelser, kan du klikke dig ind på den uddannelse du overvejer, og blive klogere på, hvordan den uddannelse ser ud i Zacho-Lind.
Når du er klar til at søge, vil vi gerne have dit CV og din ansøgning på mail til Job@Zacho-Lind.dk
Husk at oplyse, at du søger læreplads, og hvilket fagområde du er interesseret i.

Bygningsstruktører

Anlægsstruktører

Anlægsgartnere

Brolæggere

 

 

Back to Top