Ny maskine til styrbar underboring

Entreprenørfirmaet Zacho-Lind A/S har oprustet på underboringsfronten med indkøbet af en ny maskine til styrbar underboring.

Grundodrill 25 N fra tyske Tracto-Technik er noget af det mest teknisk avancerede på markedet. Maskinen har en rækkevidde på op til 500 meter med en reamerstørrelse på op til ø850 mm beregnet til en rørdiameter på op til ø630 mm alt afhængigt af jordbundsforholdene. Den har desuden integreret slaghammerfunktion til boringer i stenet undergrund. I Grundodrill 25 N er der lagt særlig vægt på at skabe gode arbejdsvilkår for føreren af maskinen. Desuden er maskinen meget kompakt og manøvredygtig og tilmed yderst støjsvag sammenlignet med andre styrbare underboringsmaskiner med tilsvarende kapacitet.

Den nye maskines første opgave var underboring for fjernvarmeledninger ved Ballerup i forbindelse med vores store fjernvarmeprojekt for I/S Vestforbrænding, hvor vi anlægger en næsten 7 km lang hovedledning for fjernvarme fra Lautrup over Jonstrup og videre til Novo Nordisk i Måløv.